
Hos os har du bred mulighed for at udvikle både dine sociale og faglige kompetencer. Som frivillig er du et vigtigt bidrag i Morgencaféens bestræbelser på at hjælpe hjemløse og socialt udsatte. Du får masser af medansvar og medbestemmelse gennem det frivillige arbejde. Du bliver en del af et fællesskab, som sætter samfundsengagement, solidaritet og empati højt.
Vi forventer af dig, at du kan udvise stor respekt for andre mennesker og har overskud til at møde dine medmennesker i øjenhøjde, og at du er stabil og engageret i de opgaver, som du melder dig til at udføre.
Har du en særlig kompetence, faglighed, et projekt, en idé eller et netværk, som du tænker, at vi kan drage nytte af – så er du velkommen til at sende os en mail.
Hvis du ønsker at blive frivillig, så send en lille beskrivelse af dig selv til: frivillig@morgencafeen.dk
Du er også velkommen til at ringe: 2010 2127 eller 2236 5055.
Tak for din interesse – De frivillige er grundstenen og hovedpulsåren i vores organisation.